Dybfrostærter amba afholder virtuel generalforsamling den 11. marts 2021
Dybfrostærter amba afholder som planlagt generalforsamling torsdag den 11. marts 2021, men som følge af Corona-situationen gennemføres den virtuelt på Teams. I forlængelse af generalforsamlingen har Ardo et indlæg med aktuelt om den kommende sæson.
Indkaldelsen udsendes direkte pr. mail til alle medlemmer med link til deltagelse.
Som følge af Corona-situationen og forsamlingsforbuddet er det ikke muligt at afholde en fysisk generalforsamling. Bestyrelsen har besluttet at fastholde generalforsamlingen den 11. marts 2021, kl. 13.00, hvor den i stedet gennemføres virtuelt ved brug af Teams.
Efter et år med nedlukning og Corona-restriktioner er mange bekendt med Teams, som er et rimeligt simpelt program, som alle kan hente og benytte gratis.
Da der er tale om en forholdsvis lille medlemsgruppe er Teams også velegnet, og giver alle deltagere mulighed for at være koblet direkte på med mulighed for at kunne deltage i debatten.
De nuværende bestyrelsesmedlemmer på valg genopstiller alle.
De pågældende er:
Henning Buhl-Madsen
Knud-Erik Clausen
Torben Matthiesen
Ønsker man at foreslå andre kandidater, skal sekretariatet/formanden have besked om dette senest den 4. marts 2021.
Årsrapporten for 2020, som kan hentes her på siden, udviser et overskud på 67.476 kr mod budgetteret 9.800 kr.
Budgettet for 2021, som ligeledes kan hentes her, indeholder et underskud på 12.700 kr.
Bestyrelsen lægger med budgettet op til en reduktion i kontingentet fra 1,2 % til 1,0 % af omsætningen – svarende til en reduktion på 17 %.
Følgende kan hentes her: